Pårørendesamtaler

Da misbrug og behandling ofte berører hele din familie, har vi mulighed for at inddrage din ægtefælle/samlever eller forældre i din behandling.

I samtaler med dine pårørende kan vi tale med din ægtefælle/samlever eller forældre om det, at være pårørende til dig. 

Vi kan hjælpe med at skabe forståelse for din behandling og de processer, som I sammen går igennem.

Målgruppe

Nærmeste pårørende (ægtefælle, samlever, børn og forældre) til en borger, der er i behandling for sit misbrug i Behandlingscenter Nordenfjord.

Behandling 

Pårørendesamtaler kan være i form af: 

  • Samtaler, som er samtaler mellem en behandler og en eller flere pårørende
  • Parsamtaler, som er samtaler mellem en behandler, borgeren og dennes partner
  • Pårørendedag under gruppeforløb, hvor deltagernes pårørende inviteres med i det omfang det vurderes relevant.

Der tilbydes 1 - 2 samtaler af 1 times varighed eller efter behov.

Samtalerne er gratis for pårørende, da udgiften betales af din bopælskommune.